Klima og jura
Juridisk bistand til boligejere og virksomheder med klimarelaterede udfordringer
- Oversvømmelse fra søer og åer
- Stormskade på bygninger
- Erosion
- Jordskred
- Saltvandsskade fra havet
- Forhøjet grundvandsspejl
- Skimmelsvamp og anden fugtskade
- Frostskade
- Radon
- Tørkeskade
- Haglskade
- Tøbrudsskader
- Væltede træer, ødelagt beplantning
- Skade på fundamentet
- Skybrud
- Ødelagte kloakledninger
- Skadedyrsangreb - insekter og gnavere
- Vandforurening
- Alger og mos
- UV-strålingsskader
Kom de ulykker i forkøbet, du kan!
Den dyreste advokatrådgivning er for rigtigt mange privatpersoner og virksomheder den, de aldrig fik ...
Når det gælder klimaforhold og jura, rådgiver vi bl.a. om
- aftaleindgåelse mv. i forbindelse med forebyggelsesforanstaltninger eller udbedring.
- krav fra eller ansøgninger til kommuner og andre offentlige myndigheder.
- klimarelaterede faldgruber i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.
- erstatningskrav fra eller mod myndigheder, naboer, håndværkere og rådgivere m.fl.
Vi rådgiver selvsagt ikke om klima- eller byggetekniske forhold, men vil gerne på denne hjemmeside kort pege på nogle af de mange forhold, som klimaforandringerne bør give dig anledning til at overveje, hvis du - privat eller erhvervsmæssigt - ejer fast ejendom.
Ring eller mail til David - 89 34 35 05 eller dh@universadvokater.dk.
Det koster aldrig noget, før vi aftaler det.
Climate prepping griber om sig, specielt i USA. Det handler ikke så meget om at sørge for kiks, konserves og Cola til 3 dage, men om at sætte sig ind i de potentielle konsekvenser af de klimaforandringer, som er undervejs, og derefter tage de proaktive skridt, der skal til for at sikre sig selv, familien og familiens rammer.
En meget vigtig del af det er at beskytte sin bolig optimalt.
Det handler om tryghed, økonomi, sikkerhed, opretholdelse af livsstil ...
Vi vil gerne yde vores beskedne bidrag, dels til forståelsen af, hvad der er i vente, og navnlig med rådgivning og anden bistand vedrørende klimarelateret jura. Både til dig, der som privatperson vil være på den sikre side eller er kommet i klemme, og til jer, der som virksomhed arbejder - eller gerne vil begynde at arbejde - med alle de nye opgaver, som forandringerne bringer med sig.
... forurenet drikkevand, kystsikring, ekstreme temperaturforskelle, stormflod, erosion, overløb fra kloaker, jordskred, stigende grundvand, store hagl, udtørring, ...
Det er ikke kun ord, du oftere og oftere hører i nyhederne. Det er eller bliver virkelighed for dig.
Klimaforandringerne nødvendiggør mere klimatilpasning og -sikring af danske boliger og erhvervsejendomme - og desværre udbedring af skader i de tilfælde, hvor klimasikringen ikke bliver foretaget i tide.
Det kræver ikke bare tekniske overvejelser og praktiske foranstaltninger, men mange gange også juridisk stillingtagen og bistand.
Hvad må jeg? Har jeg et krav på andre - tidligere ejer, rådgivere, håndværkere, kommunen, naboer ? universadvokater hjælper dig, både når der skal forebygges, og hvis skaden er sket.
Vi hjælper også håndværkere, rådgivere og andre virksomheder med juraen omkring klimarelaterede opgaver.
....................................
- Rådgivning
- Kontrakter
- Erstatning
- Forespørgsler og ansøgninger
- Klager
- Forsikring
- Retssager
- Køb og salg af fast ejendom
Byggejura, planlovgivning, miljø, veje, vandløb, EU-regler, servitutter og deklarationer, forvaltningsret ...
Vær kritisk over for det, du læser på nettet - også på denne side.
Indlæg på siden kan fx indeholde informationer, der er forældet, når du læser dem. Under alle omstændigheder er informationerne summariske og generelle - ikke målrettet på præcis din situation i alle enkeltheder.
Kontakt os og få individuel og up-to-date rådgivning.
Klimaforandringerne kan betyde, at vi oplever længere perioder med tørke såvel som perioder med mere væde end ellers. Har du tæt på dit eget eller naboens hus et eller flere store træer, som måske har stået der i en menneskealder, risikerer du, at de nu beskadiger huset. Træerne kan have store rødder, der løber tæt på eller ind under husets fundament.
Tørke og meget regn- eller grundvand påvirker både rødderne og jorden omkring dem. De kan skrumpe og trække sig sammen samtidig med at jorden måske også skrumper. Eller de kan vokse kraftigt og aggressivt i jagten på vand.
Begge dele kan medføre alvorlige sætningsskader. Læg hertil at røddernes støttefunktion kan mindskes, således at risikoen for, at træerne vælter og beskadiger huset, også øges - specielt under de storme, som bliver hyppigere og vildere med klimaforandringerne.
Risikoen er særligt udtalt på lerede jorder og navnlig, hvis rødderne skiftevis skal tilpasse sig tørke og meget våde forhold.
Bør du så fælde træerne? Søg fagligt råd - og det er ikke hos universadvokater.
Det er ikke ligetil. Fjerner du et stort træ, vil dets rødder, som måske løber ind under huset, holde op med at suge vand op og vil med tiden rådne. Det kan også give problemer. Egetræer drikker op til 400 liter om dagen. Birk og bøg omkring det halve.
Omkring 20 km over jordoverfladen ligger ozonlaget. Det stopper størstedelen af solens UV-stråler, der har en skadelig virkning på mennesker og dyr - men også på fx bygninger.
Klimaforandringerne - og en af de medvirkende årsager til klimaforandringerne: udslip af drivhusgasser - kan medføre en udtynding af ozonlaget og dermed, at mere UV-stråling når jorden. Ændringer i skydækket og atmosfæren medvirker også til, at områder af jorden bestråles kraftigere af UV.
Vedvarende eksponering for UV-stråling går ikke mindst ud over træ, plast og maling med strukturel nedbrydning af materialet, revner og afskalning til følge. Maling og anden overfladefarvning falmer hurtigere. Tætningsmateriale ved døre og vinduer nedbrydes hurtigere og reparationer for at undgå træk, kondens mv. bliver nødvendige. Tagpap- og asfaltshingletage bliver sprøde og krakelerer, så der kan ske vandgennemtrængning.
UV-stråling har altid angrebet boliger, men klimaforandringerne kan forværre problemet. Man bør derfor fremover skænke det en ekstra tanke, om de byggematerialer, man anvender, er ekstra UV-resistente.
Nogle træsorter er fra naturens side mere UV-resistente end andre. Det gælder navnlig sorter som teak, ipé og mahogni, som det til gengæld, i det større billede, giver andre klimamæssige udfordringer at anvende. Fyr og gran er ikke ret UV-modstandsdygtigt.
Komposit- og andre blandingsprodukter kan tilsættes UV-stabilisatorer for at forøge holdbarheden og forlænge levetiden. Træ- og andre overflader kan beskyttes med UV-absorberende væsker, film eller laminering.
Der er stor sandsynlighed for, at klimaforandringerne vil føre til flere haglskader i Danmark. Flere og voldsommere haglbyger og større hagl. Sommermånederne er højsæson for haglbyger. Det vil nok fortsat først og fremmest gå ud over afgrøder og køretøjer, men bygninger kommer også mere i farezonen - måske først og fremmest accessories som udestuer, drivhuse og carporte.
Det er svært at vide, hvor mange kræfter man som husejer bør bruge på at forebygge haglskader, al den stund man ikke kender haglbygernes hyppighed og intensitet på vores breddegrader i fremtiden. For de fleste vil det formentlig give mening at bruge ens måske begrænsede ressourcer på at beskytte boligen mod andre klimafarer.
Man bør i givet fald specielt overveje
- stærkere tagmaterialer, der kan modstå voldsomt haglvejr.
- solidt glas i vinduer og døre eller sikkerhedsfilm på ruderne, der forhindrer, at ruderne splintres i storm og hagl - eller som i det mindste begrænser risikoen for alvorlige følgeskader. I samme ombæring bør man måske være opmærksom på, at der også fås film, som næsten helt stopper UV-A-stråling gennem glas. UV-A-stråling kan give hudkræft - og bleger i øvrigt møbelstoffer, tapet mv.
Husforsikringer dækker normalt mod storm og anden bygningsskade, herunder haglskader - men tjek for en sikkerheds skyld din police, herunder betingelserne for og begrænsninger i dækningen.
Alvorlige naturbrande er forholdsvis sjældne i Danmark, men det kan klimaforandringerne ændre på. FNs globale center for brandovervågning nævner fx, at én måned med hedebølge i 2018 gav lige så mange naturbrande i Danmark som hele 2017.
En amerikansk undersøgelse fra 2017 har vist, at 84% af alle naturbrande skyldtes menneskelige aktiviteter - cigaretskod, lejrbål, bevidst brandstiftelse og glas i tørt græs, der virkede som brændglas. De fleste af de naturlige naturbrande i USA skyldes lynnedslag.
Øget risiko for naturlig antændelse er således nok det mindst skræmmende ved klimaforandringerne. Værre er det, at meget tørre somre gør skove, lyngarealer mv. langt mere brandbare.
Øget brandrisiko pga. klimaforandringerne bør nok værre mindre i fokus for de fleste danskere end så mange andre klimaudfordringer, bl.a. fordi Danmark ikke har så mange og store skovområder som fx Sverige og USA. Men nogle af os bør eventuelt være mere opmærksomme på ikke at have meget tør vegetation omkring huset, sørge for let adgang til slukningsvand om sommeren og i nogle tilfælde måske etablere et brandbælte omkring huset.
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
- bådavokaten.dk
- ejendomsadministration.tips
- forsvarsadvokaten.dk
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- klimaadvokaten.dk
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sportsadvokaten.dk
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
universadvokater arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Den 19. februar 2025 afgjorde Sveriges Højesteret, at et klimasøgsmål mod den svenske stat ikke kan behandles ved en domstol. Klimaorganisationen Aurora havde i et gruppesøgsmål på omkring 300 personer sagsøgt den svenske stat for utilstrækkelig handling på klimaområdet1. Stævningen blev indgivet tilbage i 2022.
Højesteret konstaterede, at de politiske organer, Riksdagen og regeringen, beslutter selvstændigt, hvilke specifikke klimaforanstaltninger Sverige skal tage. En domstol kan derfor ikke bestemme, at disse organer skal iværksætte bestemte tiltag. Højesteret udelukker dog ikke, at en klimasag, der udformes på en anden måde, kan behandles ved en svensk domstol.
I en pressemeddelelse har den svenske højesteret nævnt, at EU-Domstolen for nylig har slået fast, at en forening, der opfylder visse krav, kan have ret til at anlægge en klimasag. Højesteret understreger, at en sådan sag kun kan omhandle spørgsmål om, hvorvidt den enkeltes rettigheder efter konventionen er blevet krænket, ikke hvilke specifikke foranstaltninger staten er forpligtet til at træffe.
Aurora ønskede, at retten skulle fastslå, at staten er forpligtet til at træffe visse foranstaltninger for at bekæmpe klimaforandringerne. Medlemmerne af gruppesøgsmålet var mellem 7 og 26 år gamle. Gruppens talsperson, Ida Edling, har udtalt til et medie, at gruppen krævede, at den svenske stat påtager sig sin retfærdige andel af de globale tiltag, der skal til, for at verden kan lykkes med at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Mon ikke nogenlunde det samme ville være blevet resultatet ved et tilsvarende søgsmål i Danmark.
I EU vedtoges den 24. april 2024 et nyt bygningsdirektiv, der har som mål at reducere energiforbruget i bygninger og sikre, at alle bygninger i EU bliver nulemissionsbygninger inden 2050. Direktivet blev implementeret i dansk lov den 14. januar 2025 og træder i kraft i Danmark den 1. juli 2025.
I Danmark vil vi navnlig støde på direktivet gennem byggeloven og bygningsreglementet (BR18).
Bygningsreglementet indeholder i forvejen krav til bygningers energimæssige ydeevne krav, som løbende bliver opdateret bl.a. for at leve op til EUs direktiver. Fx kræver bygningsreglementet, at nye bygninger skal opfylde bestemte energirammer, som begrænser, hvor meget energi bygningen må bruge til opvarmning, ventilation, køling og belysning. Derudover er der bl.a. krav om, at større renoveringer af eksisterende bygninger skal forbedre bygningens energieffektivitet.
Direktivet vil få betydning for danske boligejere, da det stiller øgede krav til energieffektivitet og vil medføre ændringer i, hvordan boliger skal vedligeholdes og renoveres.
Direktivets formål
Formålet med EUs bygningsdirektiv er overordnet set at reducere energiforbruget i bygninger og bidrage til EUs overordnede klimamål. Bygninger står for en stor del af energiforbruget i EU, og derfor er det nødvendigt at forbedre energieffektiviteten i både nye og eksisterende bygninger. Direktivet kræver, at medlemslandene implementerer regler, der sikrer, at bygninger gradvist bliver mere energieffektive og på sigt opnår status som nulemissionsbygninger: bygninger skal bruge meget lidt energi, og den energi, de bruger, skal komme fra vedvarende energikilder.
Hvad betyder det for danske boligejere?
1. Krav om energirenovering
Danske boligejere kan blive pålagt at gennemføre energirenoveringer, hvis deres bolig ikke lever op til de nye krav. Dette kan for eksempel omfatte:
- isolering af ydervægge og lofter.
- udskiftning af gamle vinduer med energiruder.
- installation af energieffektive varmesystemer som fx varmepumper.
- opsætning af solceller eller andre vedvarende energikilder.
Hvis en bolig skal renoveres, kan det være nødvendigt at opgradere bygningens energimæssige ydeevne for at opfylde de gældende standarder. Dette gælder især ved større renoveringer, hvor der allerede udføres omfattende arbejde på bygningen.
2. Energimærkning
Boligejere skal sikre, at deres bolig har en gyldig energimærkning. Energimærkningen viser, hvor energieffektiv boligen er, og kan være en forudsætning for at sælge eller udleje ejendommen. Ifølge energibesparelsesloven skal energimærkningen være synlig for brugere af bygningen, og den skal give et klart billede af bygningens energiforbrug.
3. Øgede omkostninger
Energirenoveringer kan medføre betydelige omkostninger for boligejere. Fx kan det være dyrt at udskifte varmesystemer eller installere solceller. Omkostningerne afhænger af boligens nuværende energistandard og de krav, der stilles i forbindelse med renoveringen. Det er derfor vigtigt for boligejere at planlægge og undersøge mulighederne for finansiering og tilskud.
4. Mulighed for tilskud
For at hjælpe boligejere med at opfylde kravene kan der være mulighed for tilskud til energirenoveringer. Tilskud kan dække en del af omkostningerne ved fx at installere varmepumper eller isolere boligen. Det er en god idé at holde sig opdateret om de tilskudsordninger, der er tilgængelige, da de kan gøre det mere overkommeligt at gennemføre energiforbedringer.
Hvilke fordele er der for boligejere?
Selv om de nye krav udgør en byrde, er der også flere fordele ved dem:
- Lavere energiregning: Energirenoveringer kan reducere boligens energiforbrug og dermed sænke de månedlige udgifter til opvarmning og elektricitet.
- Øget ejendomsværdi: En energieffektiv bolig er ofte mere attraktiv på boligmarkedet og kan derfor have en højere salgspris.
- Bedre indeklima: Energirenoveringer kan forbedre boligens indeklima, fx ved at reducere træk og fugtproblemer.
- Bidrag til klimamål: Ved at gøre boligen mere energieffektiv bidrager boligejeren til at reducere CO2-udledningen og opfylde Danmarks klimamål.
Hvad kan man som boligejer gøre nu?
- Få måske lavet en energimærkning: Hvis boligen ikke allerede har en energimærkning, kan det være en god idé at få en energikonsulent til at vurdere boligens energistandard.
- Planlæg energiforbedringer: Overvej, hvilke energiforbedringer der kan være relevante for din bolig, og lav en plan for, hvordan og hvornår de kan gennemføres.
- Undersøg tilskudsmuligheder: Hold dig opdateret om de tilskudsordninger, der er tilgængelige, så du kan søge støtte på det rette tidspunkt.
Grønne tage og systemer til regnvandshåndtering er blevet stadig mere populære som bæredygtige løsninger, ikke mindst i byområder. De bidrager til at reducere regnvandsafstrømningen, forbedre bymiljøet og skabe grønne oaser i urbane landskaber. Men installationen af sådanne systemer rejser en række juridiske spørgsmål, som både ejendomsejere og professionelle aktører bør være opmærksomme på.
Hvad er grønne tage og regnvandshåndtering?
Grønne tage er tage, der er dækket af vegetation og jord eller et andet vækstmedium. De kan være intensive (med dybere jordlag og større planter) eller ekstensive (med lavere jordlag og mindre planter). Regnvandshåndtering omfatter systemer, der opsamler, opbevarer og genanvender regnvand, ofte til formål som toiletskyl eller vanding.
Disse løsninger er ikke kun miljøvenlige, men kan også være en nødvendighed i visse situationer, fx påtvunget af lokalplaner og bygningsreglementet.
Juridiske krav til grønne tage
Bygningsreglementet
Ifølge Bygningsreglementet 2018 (BR18) skal bygninger opføres og vedligeholdes på en måde, der sikrer, at regnvand kan afledes forsvarligt. BR18 § 338 fastslår, at "klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af". Grønne tage kan opfylde dette krav, hvis de er korrekt designet og installeret.
Lokalplaner
Lokalplaner kan indeholde specifikke krav om grønne tage. For eksempel kan en lokalplan kræve, at nybyggeri eller væsentlige ændringer af eksisterende bygninger skal inkludere grønne tage.
Ifølge Planloven § 18 må der ikke etableres forhold i strid med en lokalplans bestemmelser, medmindre der gives dispensation.
I praksis kan lokalplaner være uklare eller upræcise, hvilket kan føre til tvister. I en sag fra 2024 (MAD2024.182) blev det eksempelvis fastslået, at en lokalplanbestemmelse om tagmateriale kun regulerede farven på tagsten, men ikke farven på tagpap.
Dispensation
Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra lokalplanens krav, hvis det ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19. Dette kan være relevant, hvis en ejer ønsker at installere et grønt tag, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Juridiske krav til regnvandshåndtering
Bygningsreglementet
BR18 § 77 fastslår, at "afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper".
Derudover skal tagvand holdes på egen grund, hvilket kan påvirke designet af regnvandshåndteringssystemer. Dette krav kan være særligt udfordrende i tætbebyggede områder, hvor pladsen er begrænset.
Opsamling og genanvendelse af regnvand
Lokalplaner kan stille krav om installation af systemer til opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og tøjvask. En vejledning fra 2009 (VEJL 2009-09-28 nr. 9922) præciserer, at sådanne krav kun gælder for nybyggeri og ikke for eksisterende bygninger, hvorfor ejere af ældre bygninger ikke er forpligtet til at installere sådanne systemer, medmindre de foretager væsentlige ændringer.
Naboretlige aspekter
Installation af grønne tage og regnvandshåndteringssystemer kan også rejse naboretlige spørgsmål. Ifølge dansk retspraksis skal naboer tåle visse gener, men der er grænser.
I en sag fra 2020 (U.2020.3833) blev det eksempelvis fastslået, at genskinsgener fra et tag oversteg den naboretlige tolerancetærskel, og ejeren blev pålagt at afhjælpe generne. Dette princip kan også anvendes på grønne tage, hvis de forårsager væsentlige gener, fx oversvømmelser på naboejendomme.
Kommunens rolle som bygningsmyndighed
Kommunalbestyrelsen har en central rolle i at sikre, at byggeri overholder lovgivningen. Ifølge Byggeloven § 16 C skal kommunalbestyrelsen søge ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning. Dette betyder, at kommunen fx kan gribe ind, hvis et grønt tag eller et regnvandshåndteringssystem ikke overholder gældende regler.
Klimaforandringer har gjort klimatilpasning til en central del af den kommunale planlægning i Danmark. Kommunerne spiller en afgørende rolle i at sikre, at byområder og landområder kan modstå de stigende udfordringer fra ekstreme vejrfænomener som skybrud, oversvømmelser og tørke. Planloven og administrative forskrifter udgør de juridiske rammer, som gør det muligt for kommunerne at integrere klimatilpasning i deres planlægning.
Planloven og lokalplanlægning
Planloven er nok hovedloven, når det gælder klimatilpasning i Danmark. Den giver kommunerne mulighed for at indarbejde klimatilpasning i lokalplanlægningen og fastsætte krav, der kan reducere risikoen for klimarelaterede skader.
Klimatilpaning i lokalplaner
Ifølge planlovens § 15 kan kommunerne i lokalplaner med henblik på klimatilpasning stille krav om en række foranstaltninger, fx om
- grønne tage, der kan optage regnvand og reducere belastningen af kloakker for at mindske risikoen for oversvømmelser i byområder.
- regnvandsbassiner: Lokalplaner kan udlægge arealer til etablering af regnvandsbassiner, som kan opsamle og forsinke regnvand, så det ikke overbelaster kloaksystemet.
- ubefæstede arealer, der kan sikre, at regnvand kan nedsive naturligt i jorden, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser.
Begrænsninger i planloven
Selv om planloven giver kommunerne betydelige muligheder for at indarbejde klimatilpasning i lokalplanlægningen, er der også begrænsninger. Lokalplaner kan kun regulere forhold, der er omfattet af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2. For eksempel kan kommunerne ikke stille krav om etablering af individuelle energiforsyningsanlæg, da dette ikke er omfattet af lokalplankataloget.
Administrative forskrifter
Ud over planloven spiller administrative forskrifter (bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger) en vigtig rolle i at præcisere, hvordan klimatilpasning kan implementeres i praksis. Selv om disse forskrifter ikke er juridisk bindende, påvirker de, hvordan lovgivningen anvendes og fortolkes.
Forskrifterne understøtter bl.a. kommunernes arbejde med klimatilpasning ved at give konkrete eksempler på, hvilke tiltag der kan indgå i planlægningen. Herudover er de med til at sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med sektorlovgivning som kystbeskyttelsesloven og vandløbsloven.
En central forskrift er en vejledning fra 2013 (Vejledning 2013-02-20 nr. 9971 om klimalokalplaner) suppleret af en nyere vejledning (VEJL 2024-12-06 nr. 10038), der fremhæver, at kommunerne også kan stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet som en betingelse for ibrugtagning af et byggeri. Der kan eksempelvis være tale om diger, højvandsmure eller sluser for at forebygge oversvømmelser.
For at fremme energirenovering og reducere energiforbruget i bygninger tilbyder staten og kommunerne en række tilskud og støtteordninger, der kan hjælpe husejere med at finansiere energiforbedringer. Disse ordninger er designet til at gøre det mere økonomisk overkommeligt at gennemføre energirenoveringer og samtidig sikre, at bygninger opfylder de gældende krav til energieffektivitet.
1. Bygningspuljen
Bygningspuljen er en central støtteordning administreret af Energistyrelsen, der har til formål at fremme energiforbedringer i private boliger. Puljen yder tilskud til en række energiforbedrende tiltag, herunder:
- Isolering: Tilskud kan ydes til efterisolering af tag, loft, ydervægge og terrændæk, der kan reducere varmetab og forbedre bygningens samlede energieffektivitet.
- Udskiftning af vinduer: Tilskud kan gives til udskiftning af facadevinduer og ovenlysvinduer samt montering af forsatsrammer eller koblede rammer på eksisterende vinduer med ét lag glas.
- Installation af varmepumper: Bygningspuljen støtter også konvertering til varmepumper som en energieffektiv opvarmningsløsning.
Tilskuddene tildeles efter ansøgning, og Energistyrelsen kan opdele bevillingen i flere årlige ansøgningsrunder. Det betyder, at der fastsættes en økonomisk ramme og en ansøgningsperiode for hver runde, og at mulige ansøgere skal holde sig opdateret om ansøgningsfrister og krav.
Det er værd at bemærke, at tilskud kun kan ydes til projekter, der endnu ikke er påbegyndt på ansøgningstidspunktet. Dette krav sikrer, at midlerne anvendes til nye initiativer og ikke til allerede gennemførte projekter.
2. Håndværkerfradraget
Håndværkerfradraget er en skatteordning, der giver husejere mulighed for at få fradrag for arbejdsløn til energiforbedringer. Dette fradrag er særligt relevant for energirenoveringer, da det kan reducere de samlede omkostninger ved at hyre professionelle håndværkere til at udføre arbejdet. Eksempler på energiforbedringer, der kan være omfattet af håndværkerfradraget, inkluderer:
- Isolering af boligen.
- Installation af energivenlige løsninger som varmepumper eller solceller.
- Udskiftning af gamle vinduer til lavenergivinduer.
Håndværkerfradraget gør det mere økonomisk overkommeligt for husejere at gennemføre energirenoveringer, da en del af arbejdslønnen kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Fradraget gælder kun for arbejdsløn, ikke for materialer.
3. Kommunale støtteordninger
Ud over de nationale tilskudsordninger tilbyder mange kommuner deres egne støtteordninger til energirenovering. Disse ordninger kan variere betydeligt fra kommune til kommune, men kan omfatte:
- Økonomisk støtte: Nogle kommuner yder direkte tilskud til energiforbedringer, såsom isolering eller installation af vedvarende energikilder.
- Rådgivning: Kommunerne kan tilbyde gratis eller subsidieret energirådgivning gennem energikonsulenter, der kan hjælpe husejere med at identificere de mest effektive energiforbedringer for deres bolig.
- Partnerskaber: Kommuner kan også indgå i offentlig-private samarbejder for at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger. Dette kan inkludere udvikling af værktøjer og modeller til planlægning og finansiering af energiforbedringer.
Vi anbefaler, at husejere kontakter deres lokale kommune for at få information om de specifikke støtteordninger, der er tilgængelige i deres område.
4. Lån med lav rente
Flere banker og realkreditinstitutter tilbyder særlige lån med lav rente til energirenovering. Disse lån er designet til at gøre det lettere for husejere at finansiere større energiforbedringer, fx
- Installation af varmepumper eller solceller.
- Udskiftning af gamle varmeanlæg til mere energieffektive løsninger.
- Renovering af klimaskærmen, herunder isolering og udskiftning af vinduer.
Lånene kan være en fordelagtig finansieringsmulighed, da de ofte har lavere renter end traditionelle lån. Dette skyldes, at energirenoveringer typisk resulterer i lavere energiudgifter, hvilket reducerer risikoen for långiveren. Det er dog vigtigt for husejere at undersøge de specifikke vilkår og betingelser for de tilbudte lån, da de kan variere mellem forskellige finansielle institutioner.
Andre relevante støtteordninger og skatteforhold
Ud over de ovennævnte ordninger er der også andre støtteordninger og skatteforhold, som kan være relevante for husejere, der ønsker at gennemføre energirenoveringer:
- Skattefrihed for tilskud: Ifølge ligningsloven § 7 F er tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i helårsboliger skattefrie for modtageren. Dette betyder, at husejere ikke skal betale skat af de tilskud, de modtager til energirenoveringer. Skattefriheden gælder dog kun for tilskud, der er bevilget til dokumenterbare energibesparelser.
- Energikonsulentbistand: Der kan ydes tilskud til udgifter til energikonsulenters honorarer, hvis disse udgifter vedrører udarbejdelse af energiplaner eller anbefalinger til energibesparende foranstaltninger. Dette kan være en hjælp for husejere, der ønsker professionel rådgivning om, hvordan de bedst kan forbedre deres boligs energieffektivitet.
Planlæg og søg rådgivning
Planlæg dine energirenoveringsprojekter omhyggeligt:
- Undersøg de specifikke krav og betingelser for de relevante tilskudsordninger.
- Søg professionel rådgivning fra energikonsulenter eller kommunale energicentre, der kan hjælpe med at identificere de mest effektive energiforbedringer og sikre, at projekterne opfylder de gældende krav.
- Søg om tilskud i god tid, da der ofte er stor efterspørgsel på midlerne, og bevillingerne kan være begrænsede.
I takt med stigende fokus på klima og bæredygtighed er kravene til isolering af boliger blevet skærpet. Isolering spiller en central rolle i at reducere energiforbruget og dermed CO2-udledningen fra bygninger. For husejere er det vigtigt at forstå de juridiske krav og anbefalinger, der gælder for isolering, samt hvordan man sikrer, at ens bolig lever op til disse krav.
Hvad er klimaskærme?
Klimaskærmen er den del af en bygning, der adskiller det indre miljø fra det ydre. Det omfatter ydervægge, tag, gulve og vinduer. En effektiv klimaskærm sikrer, at varmetab minimeres, hvilket reducerer energiforbruget til opvarmning og køling. Dette er ikke kun en fordel for miljøet, men også for husejerens økonomi.
Byggeloven og bygningsreglementet
Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement (BR18) fastsætter de overordnede krav til bygningers energiforbrug og isolering. Ifølge byggelovens § 2 finder loven anvendelse på både nybyggeri og væsentlige ændringer i eksisterende bygninger, herunder ombygninger og vedligeholdelsesarbejder, der har betydning for energiforbruget i bygningen.
Bygningsreglementet (BR18) § 390 specificerer, at installationer i bygninger skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. Det kræves, at installationer isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med standarden DS 452 for termisk isolering af tekniske installationer. Dette gælder eksempelvis for rørledninger og beholdere, som skal isoleres korrekt for at undgå energispild.
Krav til ejerlejligheder
For ejerlejligheder gælder der særlige krav til varmeisolering. Ifølge bekendtgørelse nr. 432 af 18. oktober 1979 skal beboelseslejligheder i bygninger, der opdeles i ejerlejligheder, opfylde kravene til varmeisolering i §§ 3-5 i samme bekendtgørelse.
Skurvogne og midlertidige bygninger
Selv for midlertidige bygninger som skurvogne gælder der isoleringskrav. Ydervægge, lofter og gulve skal have en isoleringsevne svarende til mindst 75 mm isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 0,039 W/m°C. Vinduer skal have termoruder eller tilsvarende med en U-værdi, der ikke overstiger 1,5.
Husejerens ansvar
Ifølge byggelovens § 17 påhviler det ejeren af en ejendom at sikre, at forhold, der er i strid med loven eller de tilhørende forskrifter, bliver berigtiget. Hvis en ejer ikke efterkommer et påbud fra kommunalbestyrelsen om at rette op på ulovlige forhold, kan det pålægges ved dom, at ejeren skal berigtige forholdet inden for en fastsat tidsfrist. Kommunen kan i sidste ende selv foretage de nødvendige tiltag på ejerens bekostning.
Praktiske anbefalinger til husejere
1. Få foretaget en energimærkning
En energimærkning giver et overblik over bygningens energiforbrug og giver anbefalinger til forbedringer. Energimærkningen er ofte et krav ved salg af ejendomme og kan hjælpe med at identificere områder, hvor isoleringen kan forbedres.
2. Følg standarder og vejledninger
Ved isoleringsarbejde bør man sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende standarder, såsom DS 452 for termisk isolering. Dette er med til at sikre, at isoleringen lever op til de juridiske krav og fungerer optimalt.
3. Dokumentation og tilskud
Hvis man ønsker at søge tilskud til energiforbedringer, skal man kunne dokumentere, at de anvendte materialer og metoder lever op til kravene. Ifølge bekendtgørelse nr. 143 af 7. februar 2025 kan bygningsejeren dog ikke gøres ansvarlig for mangelfuld energimærkning, hvis ansvaret ligger hos det certificerede energimærkningsfirma.
4. Vær opmærksom på forældelsesfrister
Hvis der opstår problemer med isoleringsarbejdet, er det vigtigt at være opmærksom på forældelsesfrister for krav mod entreprenører. I en sag fra 2019 blev et krav mod et tømrerfirma fx anset for forældet, da bygherren burde have været opmærksom på problemerne allerede i 2012.
Indeklima og miljøhensyn
Isolering har ikke kun betydning for energiforbruget, men også for indeklimaet. I flere sager har kommuner pålagt ejere at sikre indeklimaet mod forurening, eksempelvis fra jordforurening. Byggeloven giver hjemmel til at udstede påbud om fysiske tiltag, der sikrer et tilfredsstillende indeklima, selv for eksisterende bygninger.
I takt med den stigende opmærksomhed på klima- og miljømæssige udfordringer er der kommet øget fokus på anvendelsen af bæredygtige byggematerialer i både nybyggeri og renovering.
1. De juridiske rammer vedrørende bæredygtige byggematerialer
Byggeloven og bygningsreglementet
Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement (BR18) udgør de centrale juridiske rammer for byggeri i Danmark. Byggelovens formål er blandt andet at fremme foranstaltninger, der kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug i byggeriet.
Dette formål er konkretiseret i bygningsreglementet, som fastsætter tekniske krav til materialer og konstruktioner. Ifølge BR18 § 341 skal der anvendes materialer, som er egnede til det konkrete formål. Dette krav indebærer, at materialer skal vælges under hensyntagen til deres funktionalitet og holdbarhed i den pågældende bygning. Samtidig fastsætter BR18 § 330, at byggematerialer ikke må afgive gasser, partikler eller andre stoffer, der kan føre til sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold. Dette gælder også for materialer, der anvendes som underlag for bygningen.
Byggeloven § 6 giver mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner for at modvirke unødvendigt råstofforbrug og fremme genanvendelse. Dette understøttes af forarbejderne til byggeloven, som fremhæver, at boligministeren kan fastsætte regler for, hvordan og i hvilke mængder råstoffer må anvendes i byggeriet, for at sikre en bæredygtig anvendelse af ressourcer.
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven § 51 giver miljøministeren mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af genanvendte eller genanvendelige materialer i byggeriet. Formålet er at fremme genanvendelse og renere teknologi samt at begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. Ifølge lovens forarbejder skal sådanne regler sikre, at genanvendte materialer ikke medfører væsentlige forringelser af produktets tekniske og hygiejniske egenskaber.
Almenboligloven
For almene boliger er der særlige regler i almenboligloven § 92 b, som giver Landsbyggefonden mulighed for at yde tilskud til udvikling og forsøg med bæredygtige løsninger. Dette omfatter både miljø- og klimavenlige materialer og digitale løsninger, der kan fremme kvaliteten og effektiviteten i byggeriet.
2. Praktiske overvejelser for husejere
Valg af bæredygtige materialer
Når husejere ønsker at vælge bæredygtige byggematerialer, er det vigtigt at tage højde for både juridiske krav og praktiske hensyn. Ifølge en vejledning fra 2024 (VEJL 2024-08-29 nr. 9615) bør den projekterende allerede under planlægningen overveje muligheden for at erstatte farlige materialer med mindre farlige alternativer, der stadig opfylder de tekniske krav. Dette gælder især for isoleringsmaterialer og andre komponenter, der kan påvirke indeklimaet.
Husejere kan også drage nytte af administrative forskrifter som fx bygherrevejledningen 2008-12-02 nr. 73, der omhandler nye produkter og metoder og anbefaler, at man om muligt gør sig bekendt med prøverapporter og forsikringsanvisninger .
Dokumentation og certificering
For at sikre, at de valgte materialer lever op til gældende krav, bør man som husejer endvidere undersøge, om materialerne er certificerede og dokumenterede. Ifølge forarbejderne til byggeloven skal der ved nybyggeri indsendes dokumentation for, at materialerne ikke indeholder problematiske stoffer, som kan skade indeklimaet eller forhindre genanvendelse.
Undgåelse af fejl og mangler
Valget af byggematerialer kan have betydelige konsekvenser for bygningens holdbarhed og funktionalitet. Husejere bør sikre sig, at de anvendte materialer er gennemprøvede og velegnede til formålet.
En dom fra 2018 (TBB2018.907) er et eksempel på, at også entreprenører og rådgivere kan være ansvarlige for mangler ved materialer, hvis de ikke har sikret sig, at materialerne er egnede til det danske klima og er valgt under hensyntagen til tidens professionelle vidensniveau.
3. Fordele ved bæredygtige byggematerialer
Miljømæssige fordele
Bæredygtige byggematerialer bidrager naturligvis til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk, da anvendelsen af klimavenlige materialer bl.a. fremmer genanvendelse og optimerer ressourceudnyttelsen. Dermed modvirkes unødvendigt råstofforbrug og cirkulær økonomi fremmes.
Økonomiske fordele
Selvom bæredygtige materialer ofte har en højere anskaffelsespris, kan de på længere sigt føre til besparelser gennem lavere vedligeholdelsesomkostninger og længere levetid
Sundhedsmæssige fordele
Materialer, der ikke afgiver skadelige stoffer, kan forbedre indeklimaet og dermed beboernes sundhed og trivsel.
4. Anbefalinger til husejere
Så, i en nøddeskal:
- Undersøg materialernes egnethed.
- Vælg certificerede materialer.
- Involver fagfolk.
- Hav øje for totaløkonomien - dvs. også de langsigtede fordele.
- Følg vejledninger og forskrifter.
Vedvarende energi er en vigtig del af den grønne omstilling, og mange boligejere overvejer at installere solcelleanlæg eller andre vedvarende energikilder på deres ejendom. Men før man går i gang med installationen, er der en række juridiske overvejelser, som husejere skal tage højde for.
1. Byggelovgivning og bygningsreglementet
Byggeloven og Bygningsreglementet 2018 (BR18) fastsætter de grundlæggende krav til opførelse, ændring og vedligeholdelse af bygninger og faste konstruktioner, herunder solcelleanlæg. Ifølge byggeloven § 2 finder loven anvendelse på opførelse af ny bebyggelse, tilbygninger og væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse. Solcelleanlæg, der opføres på terræn eller bygninger, kan være omfattet af byggelovens anvendelsesområde, hvis anlægget vurderes som væsentligt under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand.
Bygningsreglementet 2018 (BR18) § 325 fastsætter specifikt, at solvarme- og solcelleanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger. Dette krav er vigtigt for at sikre, at anlægget er sikkert og ikke udgør en risiko for ejendommen eller dens beboere.
Landzonetilladelser
Hvis ejendommen ligger i en landzone, kræver installation af solcelleanlæg ofte en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. planloven § 35. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af anlæggets placering og dets indvirkning på landskabet. Det fremgår af praksis, at fritstående solcelleanlæg som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, dvs. med en afstand på op til 20 meter. Ønskes anlægget placeret længere væk, risikerer man, at man ikke kan opnå landzonetilladelse.
2. Skatteregler og afgiftsfritagelse
Ligningsloven § 8 P
Ejere af vedvarende energianlæg, der er knyttet til en husstand og ikke har et erhvervsmæssigt formål, kan vælge en særlig skatteordning, hvor 60 % af bruttoindkomsten fra anlægget, der overstiger 7.000 kr., medregnes til den skattepligtige indkomst. Hvis denne ordning vælges, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af anlægget, herunder afskrivninger.
Det er vigtigt at bemærke, at valget af denne ordning er bindende og gælder for alle vedvarende energianlæg, som ejeren ejer eller efterfølgende erhverver.
Elafgiftsloven § 2
Elafgiftsloven undtager elektricitet, der fremstilles på solcelleanlæg med en kapacitet på mindre end 150 kW, og som direkte forbruges af elproducenten. For anlæg med en kapacitet på højst 6 kW pr. husholdning, kan der opnås afgiftsfritagelse, hvis anlægget er tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører husholdningens boligenhed. Det er en betingelse, at boligenheden er registreret i BBR.
3. Værditabsordningen
Lov om fremme af vedvarende energi § 6
Hvis der opstilles solcelleanlæg på terræn eller søer med en installeret effekt på 500 kW eller derover, kan ejere af nærliggende beboelsesejendomme kræve kompensation for værditab på deres ejendom. Værditabet vurderes af taksationsmyndigheden, som lægger vægt på faktorer som synlighed, genskin fra solceller og støj fra teknikanlæg. Kravet på kompensation bortfalder, hvis værditabet udgør 1 % eller mindre af ejendommens værdi.
4. Lejelovgivning og solcelleanlæg
Hvis solcelleanlægget installeres på en ejendom, der udlejes, skal udlejeren være opmærksom på, at lejelovgivningen ikke giver hjemmel til at opkræve betaling for den egenproducerede strøm hos lejerne. Dette fremgår af en afgørelse fra 2020 (TBB2018.719), hvor boligretten fastslog, at udlejeren ikke kunne kræve betaling for solcellestrømmen, da der ikke var hjemmel i lejelovgivningen til at optræde som elleverandør.
5. Praktiske råd til boligejere
Før installationen
- Undersøg lokalplanen: Kontakt kommunen for at sikre, at der ikke er restriktioner i lokalplanen, der forhindrer installationen af solcelleanlæg.
- Ansøg om nødvendige tilladelser: Hvis ejendommen ligger i en landzone, skal der ansøges om landzonetilladelse.
- Sikkerhed og design: Sørg for, at anlægget opfylder kravene i Bygningsreglementet 2018 (BR18) § 325, så det ikke udgør en risiko for personer eller bygninger.
- Kommunikation med naboer: Informer naboerne om projektet for at minimere risikoen for klager og lokal modstand.
Efter installationen
- Registrering i BBR: Sørg for, at anlægget er korrekt registreret i BBR), hvis det er en betingelse for afgiftsfritagelse.
- Skattevalg: Overvej, om du vil benytte den særlige skatteordning i ligningsloven § 8 P.
- Kommunikation med naboer: Informer naboerne om projektet for at minimere risikoen for klager og lokal modstand.