Klima og jura
Juridisk bistand til boligejere og virksomheder med klimarelaterede udfordringer
- Oversvømmelse fra søer og åer
- Stormskade på bygninger
- Erosion
- Jordskred
- Saltvandsskade fra havet
- Forhøjet grundvandsspejl
- Skimmelsvamp og anden fugtskade
- Frostskade
- Radon
- Tørkeskade
- Haglskade
- Tøbrudsskader
- Væltede træer, ødelagt beplantning
- Skade på fundamentet
- Skybrud
- Ødelagte kloakledninger
- Skadedyrsangreb - insekter og gnavere
- Vandforurening
- Alger og mos
- UV-strålingsskader
Kom de ulykker i forkøbet, du kan!
Den dyreste advokatrådgivning er for rigtigt mange privatpersoner og virksomheder den, de aldrig fik ...
Når det gælder klimaforhold og jura, rådgiver vi bl.a. om
- aftaleindgåelse mv. i forbindelse med forebyggelsesforanstaltninger eller udbedring.
- krav fra eller ansøgninger til kommuner og andre offentlige myndigheder.
- klimarelaterede faldgruber i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.
- erstatningskrav fra eller mod myndigheder, naboer, håndværkere og rådgivere m.fl.
Vi rådgiver selvsagt ikke om klima- eller byggetekniske forhold, men vil gerne på denne hjemmeside kort pege på nogle af de mange forhold, som klimaforandringerne bør give dig anledning til at overveje, hvis du - privat eller erhvervsmæssigt - ejer fast ejendom.
Ring eller mail til David - 89 34 35 05 eller dh@universadvokater.dk.
Det koster aldrig noget, før vi aftaler det.
Climate prepping griber om sig, specielt i USA. Det handler ikke så meget om at sørge for kiks, konserves og Cola til 3 dage, men om at sætte sig ind i de potentielle konsekvenser af de klimaforandringer, som er undervejs, og derefter tage de proaktive skridt, der skal til for at sikre sig selv, familien og familiens rammer.
En meget vigtig del af det er at beskytte sin bolig optimalt.
Det handler om tryghed, økonomi, sikkerhed, opretholdelse af livsstil ...
Vi vil gerne yde vores beskedne bidrag, dels til forståelsen af, hvad der er i vente, og navnlig med rådgivning og anden bistand vedrørende klimarelateret jura. Både til dig, der som privatperson vil være på den sikre side eller er kommet i klemme, og til jer, der som virksomhed arbejder - eller gerne vil begynde at arbejde - med alle de nye opgaver, som forandringerne bringer med sig.
... forurenet drikkevand, kystsikring, ekstreme temperaturforskelle, stormflod, erosion, overløb fra kloaker, jordskred, stigende grundvand, store hagl, udtørring, ...
Det er ikke kun ord, du oftere og oftere hører i nyhederne. Det er eller bliver virkelighed for dig.
Klimaforandringerne nødvendiggør mere klimatilpasning og -sikring af danske boliger og erhvervsejendomme - og desværre udbedring af skader i de tilfælde, hvor klimasikringen ikke bliver foretaget i tide.
Det kræver ikke bare tekniske overvejelser og praktiske foranstaltninger, men mange gange også juridisk stillingtagen og bistand.
Hvad må jeg? Har jeg et krav på andre - tidligere ejer, rådgivere, håndværkere, kommunen, naboer ? universadvokater hjælper dig, både når der skal forebygges, og hvis skaden er sket.
Vi hjælper også håndværkere, rådgivere og andre virksomheder med juraen omkring klimarelaterede opgaver.
....................................
- Rådgivning
- Kontrakter
- Erstatning
- Forespørgsler og ansøgninger
- Klager
- Forsikring
- Retssager
- Køb og salg af fast ejendom
Byggejura, planlovgivning, miljø, veje, vandløb, EU-regler, servitutter og deklarationer, forvaltningsret ...
Vær kritisk over for det, du læser på nettet - også på denne side.
Indlæg på siden kan fx indeholde informationer, der er forældet, når du læser dem. Under alle omstændigheder er informationerne summariske og generelle - ikke målrettet på præcis din situation i alle enkeltheder.
Kontakt os og få individuel og up-to-date rådgivning.
Klimaforandringerne kan betyde, at vi oplever længere perioder med tørke såvel som perioder med mere væde end ellers. Har du tæt på dit eget eller naboens hus et eller flere store træer, som måske har stået der i en menneskealder, risikerer du, at de nu beskadiger huset. Træerne kan have store rødder, der løber tæt på eller ind under husets fundament.
Tørke og meget regn- eller grundvand påvirker både rødderne og jorden omkring dem. De kan skrumpe og trække sig sammen samtidig med at jorden måske også skrumper. Eller de kan vokse kraftigt og aggressivt i jagten på vand.
Begge dele kan medføre alvorlige sætningsskader. Læg hertil at røddernes støttefunktion kan mindskes, således at risikoen for, at træerne vælter og beskadiger huset, også øges - specielt under de storme, som bliver hyppigere og vildere med klimaforandringerne.
Risikoen er særligt udtalt på lerede jorder og navnlig, hvis rødderne skiftevis skal tilpasse sig tørke og meget våde forhold.
Bør du så fælde træerne? Søg fagligt råd - og det er ikke hos universadvokater.
Det er ikke ligetil. Fjerner du et stort træ, vil dets rødder, som måske løber ind under huset, holde op med at suge vand op og vil med tiden rådne. Det kan også give problemer. Egetræer drikker op til 400 liter om dagen. Birk og bøg omkring det halve.
Omkring 20 km over jordoverfladen ligger ozonlaget. Det stopper størstedelen af solens UV-stråler, der har en skadelig virkning på mennesker og dyr - men også på fx bygninger.
Klimaforandringerne - og en af de medvirkende årsager til klimaforandringerne: udslip af drivhusgasser - kan medføre en udtynding af ozonlaget og dermed, at mere UV-stråling når jorden. Ændringer i skydækket og atmosfæren medvirker også til, at områder af jorden bestråles kraftigere af UV.
Vedvarende eksponering for UV-stråling går ikke mindst ud over træ, plast og maling med strukturel nedbrydning af materialet, revner og afskalning til følge. Maling og anden overfladefarvning falmer hurtigere. Tætningsmateriale ved døre og vinduer nedbrydes hurtigere og reparationer for at undgå træk, kondens mv. bliver nødvendige. Tagpap- og asfaltshingletage bliver sprøde og krakelerer, så der kan ske vandgennemtrængning.
UV-stråling har altid angrebet boliger, men klimaforandringerne kan forværre problemet. Man bør derfor fremover skænke det en ekstra tanke, om de byggematerialer, man anvender, er ekstra UV-resistente.
Nogle træsorter er fra naturens side mere UV-resistente end andre. Det gælder navnlig sorter som teak, ipé og mahogni, som det til gengæld, i det større billede, giver andre klimamæssige udfordringer at anvende. Fyr og gran er ikke ret UV-modstandsdygtigt.
Komposit- og andre blandingsprodukter kan tilsættes UV-stabilisatorer for at forøge holdbarheden og forlænge levetiden. Træ- og andre overflader kan beskyttes med UV-absorberende væsker, film eller laminering.
Der er stor sandsynlighed for, at klimaforandringerne vil føre til flere haglskader i Danmark. Flere og voldsommere haglbyger og større hagl. Sommermånederne er højsæson for haglbyger. Det vil nok fortsat først og fremmest gå ud over afgrøder og køretøjer, men bygninger kommer også mere i farezonen - måske først og fremmest accessories som udestuer, drivhuse og carporte.
Det er svært at vide, hvor mange kræfter man som husejer bør bruge på at forebygge haglskader, al den stund man ikke kender haglbygernes hyppighed og intensitet på vores breddegrader i fremtiden. For de fleste vil det formentlig give mening at bruge ens måske begrænsede ressourcer på at beskytte boligen mod andre klimafarer.
Man bør i givet fald specielt overveje
- stærkere tagmaterialer, der kan modstå voldsomt haglvejr.
- solidt glas i vinduer og døre eller sikkerhedsfilm på ruderne, der forhindrer, at ruderne splintres i storm og hagl - eller som i det mindste begrænser risikoen for alvorlige følgeskader. I samme ombæring bør man måske være opmærksom på, at der også fås film, som næsten helt stopper UV-A-stråling gennem glas. UV-A-stråling kan give hudkræft - og bleger i øvrigt møbelstoffer, tapet mv.
Husforsikringer dækker normalt mod storm og anden bygningsskade, herunder haglskader - men tjek for en sikkerheds skyld din police, herunder betingelserne for og begrænsninger i dækningen.
Alvorlige naturbrande er forholdsvis sjældne i Danmark, men det kan klimaforandringerne ændre på. FNs globale center for brandovervågning nævner fx, at én måned med hedebølge i 2018 gav lige så mange naturbrande i Danmark som hele 2017.
En amerikansk undersøgelse fra 2017 har vist, at 84% af alle naturbrande skyldtes menneskelige aktiviteter - cigaretskod, lejrbål, bevidst brandstiftelse og glas i tørt græs, der virkede som brændglas. De fleste af de naturlige naturbrande i USA skyldes lynnedslag.
Øget risiko for naturlig antændelse er således nok det mindst skræmmende ved klimaforandringerne. Værre er det, at meget tørre somre gør skove, lyngarealer mv. langt mere brandbare.
Øget brandrisiko pga. klimaforandringerne bør nok værre mindre i fokus for de fleste danskere end så mange andre klimaudfordringer, bl.a. fordi Danmark ikke har så mange og store skovområder som fx Sverige og USA. Men nogle af os bør eventuelt være mere opmærksomme på ikke at have meget tør vegetation omkring huset, sørge for let adgang til slukningsvand om sommeren og i nogle tilfælde måske etablere et brandbælte omkring huset.
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
- bådavokaten.dk
- ejendomsadministration.tips
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- klimaadvokaten.dk
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sportsadvokaten.dk
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
universadvokater arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Den 19. februar 2025 afgjorde Sveriges Højesteret, at et klimasøgsmål mod den svenske stat ikke kan behandles ved en domstol. Klimaorganisationen Aurora havde i et gruppesøgsmål på omkring 300 personer sagsøgt den svenske stat for utilstrækkelig handling på klimaområdet1. Stævningen blev indgivet tilbage i 2022.
Højesteret konstaterede, at de politiske organer, Riksdagen og regeringen, beslutter selvstændigt, hvilke specifikke klimaforanstaltninger Sverige skal tage. En domstol kan derfor ikke bestemme, at disse organer skal iværksætte bestemte tiltag. Højesteret udelukker dog ikke, at en klimasag, der udformes på en anden måde, kan behandles ved en svensk domstol.
I en pressemeddelelse har den svenske højesteret nævnt, at EU-Domstolen for nylig har slået fast, at en forening, der opfylder visse krav, kan have ret til at anlægge en klimasag. Højesteret understreger, at en sådan sag kun kan omhandle spørgsmål om, hvorvidt den enkeltes rettigheder efter konventionen er blevet krænket, ikke hvilke specifikke foranstaltninger staten er forpligtet til at træffe.
Aurora ønskede, at retten skulle fastslå, at staten er forpligtet til at træffe visse foranstaltninger for at bekæmpe klimaforandringerne. Medlemmerne af gruppesøgsmålet var mellem 7 og 26 år gamle. Gruppens talsperson, Ida Edling, har udtalt til et medie, at gruppen krævede, at den svenske stat påtager sig sin retfærdige andel af de globale tiltag, der skal til, for at verden kan lykkes med at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Mon ikke nogenlunde det samme ville være blevet resultatet ved et tilsvarende søgsmål i Danmark.
I EU vedtoges den 24. april 2024 et nyt bygningsdirektiv, der har som mål at reducere energiforbruget i bygninger og sikre, at alle bygninger i EU bliver nulemissionsbygninger inden 2050. Direktivet blev implementeret i dansk lov den 14. januar 2025 og træder i kraft i Danmark den 1. juli 2025.
I Danmark vil vi navnlig støde på direktivet gennem byggeloven og bygningsreglementet (BR18).
Bygningsreglementet indeholder i forvejen krav til bygningers energimæssige ydeevne krav, som løbende bliver opdateret bl.a. for at leve op til EUs direktiver. Fx kræver bygningsreglementet, at nye bygninger skal opfylde bestemte energirammer, som begrænser, hvor meget energi bygningen må bruge til opvarmning, ventilation, køling og belysning. Derudover er der bl.a. krav om, at større renoveringer af eksisterende bygninger skal forbedre bygningens energieffektivitet.
Direktivet vil få betydning for danske boligejere, da det stiller øgede krav til energieffektivitet og vil medføre ændringer i, hvordan boliger skal vedligeholdes og renoveres.
Direktivets formål
Formålet med EUs bygningsdirektiv er overordnet set at reducere energiforbruget i bygninger og bidrage til EUs overordnede klimamål. Bygninger står for en stor del af energiforbruget i EU, og derfor er det nødvendigt at forbedre energieffektiviteten i både nye og eksisterende bygninger. Direktivet kræver, at medlemslandene implementerer regler, der sikrer, at bygninger gradvist bliver mere energieffektive og på sigt opnår status som nulemissionsbygninger: bygninger skal bruge meget lidt energi, og den energi, de bruger, skal komme fra vedvarende energikilder.
Hvad betyder det for danske boligejere?
1. Krav om energirenovering
Danske boligejere kan blive pålagt at gennemføre energirenoveringer, hvis deres bolig ikke lever op til de nye krav. Dette kan for eksempel omfatte:
- isolering af ydervægge og lofter.
- udskiftning af gamle vinduer med energiruder.
- installation af energieffektive varmesystemer som fx varmepumper.
- opsætning af solceller eller andre vedvarende energikilder.
Hvis en bolig skal renoveres, kan det være nødvendigt at opgradere bygningens energimæssige ydeevne for at opfylde de gældende standarder. Dette gælder især ved større renoveringer, hvor der allerede udføres omfattende arbejde på bygningen.
2. Energimærkning
Boligejere skal sikre, at deres bolig har en gyldig energimærkning. Energimærkningen viser, hvor energieffektiv boligen er, og kan være en forudsætning for at sælge eller udleje ejendommen. Ifølge energibesparelsesloven skal energimærkningen være synlig for brugere af bygningen, og den skal give et klart billede af bygningens energiforbrug.
3. Øgede omkostninger
Energirenoveringer kan medføre betydelige omkostninger for boligejere. Fx kan det være dyrt at udskifte varmesystemer eller installere solceller. Omkostningerne afhænger af boligens nuværende energistandard og de krav, der stilles i forbindelse med renoveringen. Det er derfor vigtigt for boligejere at planlægge og undersøge mulighederne for finansiering og tilskud.
4. Mulighed for tilskud
For at hjælpe boligejere med at opfylde kravene kan der være mulighed for tilskud til energirenoveringer. Tilskud kan dække en del af omkostningerne ved fx at installere varmepumper eller isolere boligen. Det er en god idé at holde sig opdateret om de tilskudsordninger, der er tilgængelige, da de kan gøre det mere overkommeligt at gennemføre energiforbedringer.
Hvilke fordele er der for boligejere?
Selv om de nye krav udgør en byrde, er der også flere fordele ved dem:
- Lavere energiregning: Energirenoveringer kan reducere boligens energiforbrug og dermed sænke de månedlige udgifter til opvarmning og elektricitet.
- Øget ejendomsværdi: En energieffektiv bolig er ofte mere attraktiv på boligmarkedet og kan derfor have en højere salgspris.
- Bedre indeklima: Energirenoveringer kan forbedre boligens indeklima, fx ved at reducere træk og fugtproblemer.
- Bidrag til klimamål: Ved at gøre boligen mere energieffektiv bidrager boligejeren til at reducere CO2-udledningen og opfylde Danmarks klimamål.
Hvad kan man som boligejer gøre nu?
- Få måske lavet en energimærkning: Hvis boligen ikke allerede har en energimærkning, kan det være en god idé at få en energikonsulent til at vurdere boligens energistandard.
- Planlæg energiforbedringer: Overvej, hvilke energiforbedringer der kan være relevante for din bolig, og lav en plan for, hvordan og hvornår de kan gennemføres.
- Undersøg tilskudsmuligheder: Hold dig opdateret om de tilskudsordninger, der er tilgængelige, så du kan søge støtte på det rette tidspunkt.