Erosion og jordskred

Erosion og jordskred har forekommet alle dage, men klimaforandringerne øger hyppigheden og intensiteten, og antallet af følgeskader på bygninger og anden infrastruktur bliver ikke mindre, jo større dele af landet vi bebygger.

Øgede nedbørsmængder betyder øget erosion af jordoverflader og højere grundvandsstand. Den højere grundvandsstand, navnlig om vinteren, gør jorden mere ustabil og øger risikoen for jordskred. Endnu mere ustabil bliver jorden af vekselvirkningen, hvis langvarig tørke om sommeren også giver perioder med udtørring.

Erosion og jordskred kan medføre alt fra de mindre til de helt drastiske skader på ejendomme - fra svindrevner over større sætningsskader til huse, der falder i havet. Også anden infrastruktur berøres; kloakrør og andre installationer i jorden kan blive beskadiget, sprækker i vejbelægninger kan opstå osv.

Lovgivningen

Planloven bestemmer, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om, at tilladelse til et byggeri er betinget af, at der iværksættes afværgeforanstaltninger mod erosion.

I tråd hermed siger planloven også, at man i en kommuneplan skal udpege de områder i en kommune, der kan blive udsat for erosion, og eventuelt træffe bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af erosion og dens skadevirkninger.

Kystsikring kan være en sådan foranstaltning til at beskytte beboelseshuse mod erosion, men her kan hensynet til naturen komme på tværs. Som eksempel herpå kan nævnes en landsretsafgørelse fra 2005, der gav Naturklagenævnet medhold i, at man kunne nægte at give dispensation til kystsikring for at beskytte et sommerhus, fordi nævnet idet konkrete tilfælde fandt det tungerevejende at overholde naturbeskyttelseslovens regler om klitfredning.

Byggelovens § 12 indeholder disse bestemmelser i stk. 1 og 2:

Stk. 1. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Naboerne

Som det fremgår af Byggelovens § 12 risikerer ejeren af en ejendom at skulle punge ud, hvis han eller hun er skyld i, at der ikke er foretaget de nødvendige undersøgelser og foranstaltninger for at sikre, at erosion eller jordskred ikke som følge af byggearbejder rammer naboerne. Det kan være udgifter både til nødvendige undersøgelser, til forebyggelse af skader og til udbedring, hvis skade allerede er sket.

Klimaforandringerne gør naturligvis kun grundige forundersøgelser og påpasselighed ved udførelsen ekstra nødvendig.

Advokat

Der er alle mulige gode grunde til at inddrage professionel juridisk bistand i mange af processerne omkring det at købe, eje og sælge fast ejendom - også før man måske selv har fået øje på et helt aktuelt problem. Det gælder også i relation til risici som erosion og jordskred.

I en sag, som landsretten behandlede i 2020, havde en huskøber netop forsøgt at sikre sig bedst muligt mod kendte og ukendte farer ved at benytte advokatbistand under købet. Huset lå i et område med højrisiko for jordskred, og landsretten fandt, at advokaten i højere grad burde have sikret sig, at køberen for alvor forstod, hvad dette økonomisk og på anden måde kunne indebære. Advokaten blev derfor dømt til at betale køberen en erstatning svarende til forskellen mellem købesummen og det, som man anslog, at købesummen faktisk burde have været, hvis den havde været fastsat under behørig hensyntagen til risikoen.

Sagen viser lidt om, hvilken rådgivning man på dette punkt kan forvente af sin advokat - og at man ikke er uden muligheder, hvis man ikke får den. Kan en advokat ikke selv betale en erstatning, hæfter hans ansvarsforsikringsselskab eller som bagstopper Advokatsamfundets erstatningsfond.